Italien
Sorrentohalvøen, Amalfikysten, Pompeji
Sorrentohalvøen
Vores ferie på Sorrentohalvøen var helt igennem en dejlig oplevelse, vi ankom dertil den sidste uge i maj, hvilket helt sikkert gjorde det nemt og rart uden for mange turister, og et klima der var til at bevæge sig rundt i samtidig med at vejret også bød på gode dage ved stranden.
Vi fløj med SAS på rutefly fra København til Napoli hvor vi lejede en lille Fiat Panda, herfra kørte vi til nordkysten af Sorrentohalvøen hvor vi havde booket en lejlighed på airbnb, vi havde på forhånd været bevidste om at leje en lejlighed med tilhørende P-plads, og det er vi rigtig glade for, og det til trods for vi var uden for den store turist sæsson.
Lejligheden er beliggende i Seiano en lille by lige op ad Vico Equense, herfra havde vi den fantastiske udsigt over havet og til Vesuv, når vi sad på balkonnen og nød maden fra hyggelige indkøb ved den lokale slagter og købmand.

Amalfikysten er en helt igennem betagende oplevelse, med nogle af de mest fantastiske udsigtspunkter og trapper i alle retninger, dog mest op og ned.
De lækreste citronlunde, skønne vandrestier og masser af romerske oltidsruiner. Her følte vi os oprigtigt velkommen, selvom der var travlt i de små gader, så føltes der roligt og de lokale er meget imødekomne og ægte venlige.
Vi besøgte Amalfi den første uge i juni, vejret her var perfekt til at bevæge sig rundt på de mange trapper og vandrestier. Og vi kunne også nyde solen ved stranden, men Amalfi er nok mere oplevelser på gåben end det er daseferie ved vandet, og det var oplevelserne på gåben vi kom for.
Har du ikke gode ben når du kommer til Amalfi, så har du når du kommer hjem.

Vi boede i Pontone, en lille by højt hævet over Amalfi, 1100 trappetrin op, her havde vi fundet en lille citronhave hos et ægtepar fra Napoli der selv er omkring haven i weekenden hvor de tilbyder morgenmad samt lokal aftensmad med lidt lokale vine, og selvfølgelig deres egen limoncello, det er helt sikkert en mulighed du bør give sig selv hvis du besøger Amalfi, og der er mange der tilbyder lignende koncept. Da vi havde lejet en lille Fiat Panda kunne vi kører til Pontone hvor vi havde sikret os en parkeringsplads på forhånd, dette er helt sikkert at foretrække hvis du rejser med mere baggage end en rygsæk.

Citronhaven med de største, sødeste og saftigste citroner til den skønneste limoncello. Et dejligt sted at være.

Fra pontone gik vi afsted på Valle Delle Ferriere, en vandresti der virkelig er betagende, den er vild, den er smuk og den er fyldt med historie, gamle ruiner og områder med masser af rindende vand.
Den her tur vil vi stærkt anbefale, du kan sagtens gå den på egen hånd, stien er godt afmærket med pile og farvekoder og GPSen og kort stemmer fint overens.
Sidst på ruten, lige før du kommer til Amalfi ligger der en hyggelig cafebutik ved en citronfarm, her kan du få skønne forfriskninger, og vi delte et fantastisk lækkert stykke italiensk mandelkage med citron, så havde vi også energi til at klare de 1100 trappetrin op til citronhaven i Pontone igen.


